Afhængighed, angst og selvisolation går hånd i hånd, og det fik jeg at føle, da jeg kom på gymnasiet. Pludselig kunne jeg ikke slippe uden om gruppearbejdet med et smil og et glimt i øjet. Samtidig mistede jeg overskuddet, når jeg havde ligget vågen hele natten for at se US-open i tennis, og det hjalp heller ikke, at jeg sad bagerst i klassen for at kunne streame tenniskampe, som jeg havde spillet på over nettet. Jeg var ikke populær længere. Jeg var dybt afhængig. De fleste mennesker har værdifulde personer omkring sig, som de kan række ud efter. Det kan være familie, venner, kæreste, lærere, trænere eller andre rollemodeller. Mine forældre og søskende har altid været der for mig, og uden dem var jeg aldrig kommet til det sted, hvor jeg er i dag. Gennem støtte fra pårørende, professionel behandling, åbenhed og målsætning, har jeg endelig fundet en vej ud af ludomanien. Og jeg vil stolt stå frem og fortælle min historie med håb om at kunne hjælpe andre ud af skyggen. Derudover vil formålet også være at informere om konsekvenserne af afhængighed for at undgå at unge mennesker havner i den destruktive situation, som jeg selv har befundet mig i gennem så mange år.